Start i Børnehuset

Velkommen i Børnehuset - vi glæder os til at hilse på Jeres barn og til at samarbejde med Jer.

Vi ved at overgangen fra dagplejen til børnehave kan være en stor ændring af hverdagen for barn og forældre.

Når vi har fået besked om, at jeres barn skal starte i børnehuset, sender vi jeres barn og jer forældre et brev. Her vil vi ønske jer velkommen og invitere jer til at komme på besøg, gerne indenfor de to sidste uger, inden barnet skal starte. Vi vil gerne vise børnehaven frem og snakke med jer om, hvem jeres barn er, og om der er særlige hensyn/behov, som vi med fordel kan kende til.

Ved velkomstmødet viser vi jer rundt, og vi tager en hyggelig snak om stort og småt, som har relevans for opstarten i Børnehuset. Vi udleverer en lille mappe med forskellige materialer, som I bedes læse, underskrive og forholde jer til. Blandt andet, et kartotekskort, som vi gerne vil have, at I udfylder under besøget. I brevet vil der ligge en indmeldelse til forældreforeningen Svanen, som står for at varetage driften af vores dyrehold.

Det er vigtigt for jeres barn, at I forældre og Personalet i Børnehuset har tillid til hinanden. Vi tror på åbenhed og ærlighed. Vi taler løbende sammen under og omkring opstarten, og ligeledes forventer vi, at der er gensidig dialog omkring jeres barns trivsel, i hverdagen og igennem hans/hendes tid i børnehuset.

Det vil være rigtig godt, hvis I inden start og gennem hele børnehavetiden snakker med jeres barn om, at det i børnehaven er de voksne, der passer på børnene og bestemmer hvad de må og ikke må.

Ved start vil barnet få sin egen garderobe, hvor der er en klodskasse til skiftetøj. Denne kasse tages med hjem hver fredag, så rummet kan blive gjort rent.

Ved velkomstmødet får I også denne folder udleveret, med de mest nyttige praktiske oplysninger.

Velkomstfolder

Når vi modtager nye børn, sender vi denne folder ud til jer forældre med de mest nyttige oplysninger.

Kontakt

Børnehuset
Peter Løthsvej 10
9440 Aabybro
Tlf.: 72 57 83 20
boernehuset@jammerbugt.dk

Leder
Hanne Smed
hsm@jammerbugt.dk

Åbningstider

Mandag-Torsdag
kl. 06.00 - 16.40

Fredag
kl. 06.00 - 15.43